Bostøtte
KRAM tilbyder bostøtte – SEL §85
Hos KRAM tilbyder vi socialpædagogisk støtte efter Serviceloven §85 til voksne, der har behov for hjælp til at skabe struktur, overskud og mestring i hverdagen. Vores indsats tager udgangspunkt i borgerens livssituation, ressourcer og mål, og tilrettelægges med fokus på udvikling, stabilitet og øget selvstændighed. Vi hjælper med struktur, rutiner og dagligdagens udfordringer, og arbejder relationsskabende med klare delmål, der styrker trivsel og handlekompetence.
Sådan arbejder vi:
- Forberedelse:Vi afdækker borgerens behov og udfordringer for at sikre, at støtten er relevant og målrettet. I samarbejde med borgeren opstilles realistiske og overskuelige mål, der giver retning for forløbet.
- Støtte under forløbet: Kontaktpersonen fungerer som en stabil og støttende fagperson, der hjælper med at skabe struktur, planlægge praktiske opgaver og styrke borgerens færdigheder i hverdagen. Vi arbejder pædagogisk i praksis – ikke “for”, men “med” borgeren – så nye strategier og rutiner bliver meningsfulde og holdbart.
- Opfølgning: Vi evaluerer løbende indsatsen og tilpasser støtten, så den fortsat matcher borgerens udvikling og behov. Målet er at øge livsmestring, selvstændighed og evnen til at håndtere sociale, personlige og praktiske udfordringer over tid.
