PATRIARK-V2
Specialiseret risikovurdering
KRAM tilbyder specialiserede risikovurderinger med anvendelse af PATRIARK i sager, hvor der er bekymring for æresrelaterede konflikter eller æresrelateret vold.
Hos KRAM varetages risikovurderingerne af specialister, der er certificeret i anvendelsen af PATRIARK. PATRIARK er et struktureret risikovurderingsværktøj udviklet specifikt til vurdering af risiko i sager om æresrelaterede konflikter.
Lovgrundlag
Efter Barnets lov § 18, stk. 3 skal kommunen foretage en risikovurdering, hvis screeningen viser, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, inden forældre og netværk inddrages i sagen.
KRAM kan på kommunens vegne understøtte dette arbejde gennem en specialiseret PATRIARK-risikovurdering.
Hvad indeholder en PATRIARK-risikovurdering?
PATRIARK anvendes til systematisk at afdække og vurdere relevante risiko- og sårbarhedsfaktorer i den konkrete sag. Klik på et punkt for at læse mere.
Karakteren af konflikten
Vurderingen skaber overblik over karakteren af den æresrelaterede konflikt eller vold.
Fra risikovurdering til sikkerhed
En PATRIARK-vurdering handler ikke alene om at identificere risici. Den skal kunne bruges til at kvalificere den videre håndtering af sagen.
KRAM har derfor fokus på at omsætte risikovurderingen til konkrete faglige overvejelser om sikkerhed, beskyttelse og den videre indsats omkring barnet eller den unge.
KRAM tilbyder
Certificerede specialister understøtter kommunens arbejde med:
- PATRIARK-risikovurdering
- Specialiseret faglig vurdering af risiko og sårbarhed
- Faglig sparring i æresrelaterede sager
- Understøttelse af sikkerhedsplanlægning
- Sparring med kommunens myndighed og relevante samarbejdspartnere
Har I en sag, der kræver en specialiseret PATRIARK-risikovurdering?
Når en sag kræver specialiseret risikovurdering, kan KRAMs certificerede PATRIARK-specialister bistå kommunen med at skabe et systematisk og kvalificeret grundlag for den videre håndtering.
