Metoder

Hos KRAM vurderer vi hver sag individuelt og tilpasser vores tilgang ud fra kontekst og behov. Vi arbejder helhedsorienteret og vælger de metoder, der skaber størst værdi for den enkelte, med fokus på udvikling, trivsel og relationer.

Dog har vi tre primære metoder, som danner grundlag for vores arbejde.

Jeg-støttende samtale

Vi anvender den pædagogiske metode jeg-støttende samtale for at styrke individets selvforståelse, selvværd og evne til at håndtere udfordringer. Målet er at udvikle personlige og sociale kompetencer samt bidrage til dannelsen af stærke relationer.

Metoden består af følgende pædagogiske grundværdier:

Anerkendelse og respekt:
Samtalen foregår med respekt for individets følelser, tanker og perspektiver.
Ressourcefokus:
Fokus på individets styrker, kompetencer og ressourcer frem for svagheder og problemer.

Styrkelse af jeg’et:
Hjælper individet med at blive mere bevidst om egne værdier, behov og handlemuligheder.
Tryghed:
Samtalen sker i et tillidsfuldt og trygt miljø, hvor individet føler sig set og hørt.

Refleksion og dialog:
Gennem åbne spørgsmål og en reflekterende tilgang får individet mulighed for selvrefleksion og forståelse af egne valg, handlinger og følelser.

Motiverende samtaler (MI)

Vi anvender Motiverende samtaler (MI) for at fremme motivation og adfærdsændring. Denne klientcenterede metode bygger på empati og respekt for individets autonomi. MI hjælper med at reducere ambivalens og styrke troen på, at forandring er mulig. Ambivalens er ofte en indre konflikt mellem ønsket om forandring og ønsket om at forblive i status quo.

I pædagogisk praksis bruges MI til at støtte børn, unge og voksne i at træffe positive valg. Det kan være at forbedre trivslen, styrke læring eller ændre uhensigtsmæssig adfærd. Metoden respekterer menneskets autonomi og undgår konfrontation, hvilket gør den til en katalysator for individuel udvikling og læring.

Metoden består af følgende pædagogiske grundværdier:

Engagering: Skab en tryg relation baseret på empati og tillid.
Fokusering: Afklar og enes om mål og retning af samtalen.
Fremkaldelse: Øg individets egne grunde til forandring ved at udforske og forstærke forandringsudsagn (change talk).
Planlægning: Hjælp med at udarbejde en konkret plan for forandring, baseret på individets egne idéer og løsninger.

Kommunikationstrekanten

Vi anvender kommunikationstrekanten (Det fælles tredje) til at facilitere dialog og styrke samarbejde mellem individer. Metoden er ofte brugt i undervisning eller vejledning og fokuserer på at skabe et fælles udgangspunkt, der gør kommunikationen lettere og mere meningsfuld.

Metoden består af følgende pædagogiske grundværdier:

    • Den ene person: Pædagogen, læreren eller vejlederen.
    • Den anden person: Barnet, den unge, eleven eller den vejledte.
    • Det fælles tredje: En genstand, aktivitet eller et emne, som begge parter kan forholde sig til.


    Det fælles tredje fungerer som en bro mellem de to personer, hvilket giver dem noget konkret at kommunikere om. Metoden reducerer presset ved at flytte fokus fra personen til noget eksternt, hvilket skaber en mere tryg og naturlig samtale.